Blah

[Misha - Poochyena]

Misha lå ved bredden af søen og kiggede ud i luften, han gabte lavmælt og lukkede øjnene. Der var fredeligt og ensomt, præcis hvad han ønskede. Et øjeblik efter vipper hans ører let, den dumme rislen er forfærdeligt irriterende at høre på, han overvejer at rejse sig og gå et andet sted hen men sukker så og ignorerer lyden.

[Vulpix - Chanda]

Chanda lå under en busk med halvtåbne øjne og stirrede tomt ud på verden udenfor hendes busk. Hun havde fået sig en lang lur under busken, og følte sig ikke helt klar til at forlade sit skjul lige med det samme. Hun gabte højt, så alle hends tænder blev blottet i nogle få sekunder, før hun lukkede munden igen og rystede let på hovedet. Hun blinkede langsomt og kom på benene med endnu en gaben, strakte sig og forlod sit skjul under busken. Hendes brune øjne gled hen over området, som hun tilsyneladene havde for sig selv. Med et tilfredst smil satte hun sig og kløede sig i nakken med en bagpote, inden hun rejste sig igen og begyndte at gå ned mod søen. Synet af vand havde gjort hende opmærksom på en tørhed i halsen, og den ville hun gerne af med hurtigst muligt.

[Misha - Poochyena]

Det er lykkedes Misha at falde i søvn på trods af rislen fra søen. Han ligger med bagbenene til den ene side, forbenene til den anden siden og maven opad. En svag brummen kan høres en gang imellem men for det meste er det kun vejrtrækningen der viser at han er levende. Sjældent spjætter hans bagben eller forben voldsomt i et øjeblik for så at falde til ro i præcis samme stilling som før de bevægede sig.

[Vulpix - Chanda]

Chanda stoppede brat op da hendes ører opfangede en mærkelig lyd længere fremme. Hvad ..? Hendes ører vippede let, og hun så sig omkring endnu en gang, før hun langsomt gik fremad igen, opmærksom på sine omgivelser. Hun fik øje på en bevægelse længere fremme og rynkede let på næsen, da formen på det fremmede væsen blev mere tydeligt som hun kom nærmere. En poochyena. Chanda viftede let med sine seks haler og snøftede let. Hvordan kunne den sove her, midt i det åbne? Og på sådan en mærkelig måde? Chanda rystede let på hovedet og passerede den sovende poochyena, som gav noget der mindede om et snork fra sig, stoppede helt nede ved vandkanten og gav sig til at drikke.

[Misha - Poochyena]

Misha spjætter med forbenene igen, denne gang så voldsomt at han rammer sig selv i hovedet hvilket får ham til at springe op og se sig omkring. Da han finder ud af at der ikke er nogen i nærheden sukker han og lægger sig ned igen. Misha gaber og ser sig omkring flere gange før han stivner kortvarigt for så at stirre på den vulpix der står og drikker ved søen.
Hvornår er den kommet? Bah nevermind.
Han gaber igen og lægger hovedet ned på sine forpoter.

[Vulpix - Chanda]

Chanda løftede hovedet da poochyenaen flyttede på sig igen, hun drejede sit hovedet for at se på den. Hun fnøs let da den blev tydeligt overrasket over at se hende. Den måtte da vide at man ikke sov ude i det fri uden at være opmærksom på sine omgivelser? Pshya. Chanda rystede let på hovedet og satte sig ved bredden og kiggede på poochyenaen med sine pupilløse brune øjne

[Misha - Poochyena]

Misha blinker langsomt med øjnene og ser roligt på Vulpix'en, han er egentlig ret ligeglad med den men den kigger på ham og det er ikke fordi han kan sove igen når der sidder nogen og stirrer på ham. Han gaber igen, måske kan han alligevel sove selvom den stirrer på ham? Misha blinker igen og ser kort ned på sine poter, der er vel ikke noget der forhindrer ham i at sove... At nogen stirrer på ham gør ham jo ikke noget. Han blinker igen og ryster så på hovedet af sig selv, han kan bare kigge tilbage... Misha lægger hovedet ned på sine poter og ser afslappet på vulpix'en.

[Vulpix - Chanda]

Chanda vippede ganske let med sit ene øre og vippede hovedet på skrå, da poochyenaen gav sig til at stirre på hende. Hun var godt klar over at hun ikke lignede en almindelig vulpix, men derfor behøvede den vel ikke stirre på hende. Hun slog sine seks haler fra side til side og rettede sig op igen, blinkede langsomt og fnøs så kort. Hvorfor blev den ved med et stirre? Hun rynkede let på næsen og skævede kort til sine omgivelser, inden hendes blik fløj tilbage på poochyenaen igen.

[Misha - Poochyena]

Misha lægger hovedet let på skrå da Vulpix'en bare bliver ved med at stirre på ham, han sukker endnu en gang og lukker øjnene for at sove igen, hvis ikke den har tænkt sig at gøre noget kan han da også bare være ligeglad. Endnu engang forstyrrer lyden af vandet ham men denne gang gider han ikke reagere på det.

[Vulpix - Chanda]

Chanda rejste sig langsomt og viftede med sine seks haler mens hun betragtede poochyenaen. Hun gik langsomt tættere på og rynkede let på næsen af den, da den forsøgte at falde i søvn igen. Et smil fløj hen over Chandas læber, inden hun gik rundt om poochyenaen og langsomt sænkede sine haler ned for at kilde poochyenaens snude.

[Misha - Poochyena]

Misha nyser kraftigt og åbner øjnene for at glo på vulpixen. Han sukker lavmælt og sætter sig langsomt op "hvad?". Han hæver langsomt det ene bagben og klør sig bag venstre øre med langsomme bevægelser "...". Et suk forlader ham som om det var enormt hårdt at overveje at sige noget.

[Vulpix - Chanda]

Chanda smilte stort og trak sin hale til sig med en elegant bevægelse. Hun satte sig med et smil og så på poochyenaen. "Hvad selv?" svarede hun igen og smilte stor, sad ret og vippede let med ørerne. Hun havde et specielt glimt i øjet, som tydeligt fortalte hun var ude på ballade.

[Misha - Poochyena]

Misha ser kort på hende, tydeligt ligeglad "Hvad har jeg gjort siden du ikke vil lade mig være?" Han ser et øjeblik på jorden som om han overvejer om han orker at lægge sig ned igen inden han ryster kort på hovedet og ser på hende igen. Hvis han nu lod som om han var interesseret ville hun måske lade ham være i fred.

[Vulpix - Chanda]

Chanda lo let og rejste sig, tog et skridt frem og smilte overlegent af poochyenaen. "Jeg ville såmænd bare vide, hvordan man kan være så dum at sove i det fri," svarede hun med et kort grin og vendte sig om, så hendes hale fejede mod poochyenaens ansigt. Hun snøftede let og så sig over skulderen på poochyenaen. "Men jeg behøver vist ikke spørge alligevel," sagde hun med en arrogant tone og tog nogle skridt væk.

[Misha - Poochyena]

Misha ser på Vulpixen og lægger hovedet på skrå, dum at sove i det fri? Hvad er der dumt ved det? Han trækker let på skuldrene og ser på hende "okay..". Da hun nu tilsyneladende vil lade ham være i fred kan han lægger sig ned og sove igen. Misha ser kort hen på søen igen og lægger sig så ned igen, klar til at sove.